Kvit Rygning har den højeste klinisk dokumenterede succesrate
JEG SAVNER “SUSET” - side 1
Hvorfor?
Der kan være flere grunde til at du, selv efter 3-4 uger, stadig savner "suset".
Normalt vil der gå timer eller halve dage mellem du tænker på tobakken efter 3 uger
fra dit rygestop - og det vil for de flestes vedkommende bare være en strøtanke, men
enkelte eks-rygere kan stadig savne suset så meget at de har svært ved at
abstrahere fra det.
Det er ofte relativt få gange i løbet af dagen denne situation opstår, men den fylder
ofte uforholdsmæssigt meget i tankerne.
Motivation.
Vær ærlig over for dig selv - var du virkelig motiveret, eller stoppede du med tobakken
fordi din læge havde bedt dig om det (igen), fordi din familie hele tiden brokkede sig
over din rygning eller fordi du gerne ville støtte en anden i sit rygestop?
Hvis der ikke har været en egen lyst til at stoppe, kan savnet godt trække ud over en
længere periode, fordi du når lysten til at ryge kommer, ikke har noget egentligt mål
med dit rygestop andet end at tækkes andre.
Det kan derfor være svært at se de mange positive ting ved rygestoppet, og det er
meget nemmere at fortælle dig selv at du virkelig savner "suset"