Kvit Rygning har den højeste klinisk dokumenterede succesrate
JEG HOSTER MERE
Da du røg, lammede du de små fimrehår, hvis funktion det er at holde dine luftveje fri
for støv og slim.
Din hoste er et godt tegn, da bronkierne udvider sig og de små fimrehår begynder at
fungere igen, og lungerne kan slippe af med det værste "skidt".
Når fimrehårene går i gang med at rense ud, kan det virke generende og få dig til at
hoste mere, hvilket kan vare fra 10 dage og op til 8 måneder efter rygestoppet. Husk
på at du har brugt mange år på at ophobe skidt og slim i lungerne.
Hoste er ikke en sygdom, men et symptom - i dette tilfælde mange års rygning.
Er der noget jeg kan gøre?
Forskning har vist at fiskeolie (fiskeoliekapsler) kan modvirke slim i lungerne.
Vær opmærksom på at den optimale virkning indtræder efter ca. 3 måneder.
Har du meget slim i lungerne skal du også sørge for at drikke rigeligt med vand.
Du kan også, hvis hosten er meget generende, tage hostestillende medicin.
HUSK at indtagelse af medicin skal ske i samråd med din læge.
Hvis din hoste bliver ved efter 8 måneder skal du søge læge, da der kan være andre
ting end dit rygestop der forårsager hosten.